Ugerne på TAW startede med at vi blev undervist af Iben i simple former, komposition, det gyldne snit og lys og dybde.
Karin Olsen skulle lære os at lave kunst på en ny måde og at det kunne findes i alt.
Jeg ville personligt aldrig kunne finde på at lave kunst ud af genbrugs materialer, men det var spændende og lærerigt at prøve!
Karin lærte os også kort om farver og deres værdier. Farver kan aldrig være grimme sammen. Hvis man forsøgte at lave såkaldte 'grimme' farver sammen ville det tit ende op med at blive det seværdige og smukke.
Som vores sidste opgave skulle vi indleve os i en kunstners værker og gengive dem. Føle os gennem farverne og de teknikker kunstneren brugte. Det var udfordrende og lærerigt for mit vedkomne da jeg skulle begive mig ud i akrylfarver som jeg tidligere har haft det svært at arbejde med. At skulle leve mig ind Manets værker og skulle finde på teknikker for mere korrekt gengivelse var sjovt og bestemt noget jeg kunne finde på at kaste mig ud i igen.
Midt imellem Karin Olsens' undervisning havde vi også besøg af hendes datter Amalie Olsen som studerer med speciale i digte og oplæsning af digte.
Der fik vi til opgave at lave vores eget, baseret på en andens tegning, der var tegnet ud fra en tredjes digt.
MØRKE
Mørke. Det er mørkt.
Det er nat, men det er mørkere end det.
Som en fugl der skygger. Jeg kan ikke se lyset. Det bliver mørkere.
Mørke. Det er mørkt.
Det er mørkt inden i mig. Og det hiver i mig.
Tynger mig mod jorden. Jeg kan ikke rejse mig. Det er umuligt. Ligegyldigt.
Mørke. Det er mørkt.
Det er nat, men stjernerne lyser ikke.
Månen er skarp. Den har prikket huller i himlen. Det lukker mere mørke ind.
Mørke. Det er mørkt.
Det er mørkt under mig. Som en afgrund. Et sort hul som suger mig ned.
Dybere. Dybere ned i mørket.
Mørke. Det er mørkt.
